TalentTyven

Hvor stort er dit Talent? 

Jeg var inde sidste fredag og se den nye danske film TalentTyven til pressevisning i Palads.
I dette indlæg vil jeg anmelde TalentTyven og komme med min mening om filmen.
Traileren kan ses her: 

Om TalentTyven: 
Filmen handler om parret Mark og Laura. Mark er med i et 2 mands boyband, The Heartbreak Hotels sammen med sin gode ven Troels. De har tidligere har været på toppen i musikbranchen men de arbejder på at slå igennem igen. Laura arbejder som receptionist hos et firma, der opfinder ting og fungerer samtidig som taxa for kæresten Mark, til og fra studiet.
Her er musikvideoen af deres STØRSTE hit

Laura ser i avisen at man kan få målt sit talent og prøver straks lykken. Det viser sig at hun er super talentfuld, og får med det samme selvtillid. Denne selvtillid betyder at hun får mod til at tale med sin chef.
Hun får stor succes med sin nye opfindelse, men alt omkring hende begynder at skride fra hinanden.
Mark hører om denne maskine som kan måle talent, og finder yderligere ud af at den kan overføre talent fra den ene til den anden. Derfor stjæler han noget af Lauras talent en nat hvor hun sover, og alt bliver vendt op og ned.
Min mening:
Igennem filmen er parforholdet i fokus. Hvad sker der når den ene får mere succes end den anden? Hvordan reagere vi på så store ændringer? Alt dette er blandet godt og grundigt sammen med en masse humor.
Filmen er skrevet og instrueret af stand up komikeren Jonathan Spang og det kan tydeligt mærkes at der er tænkt over humoren i filmen.
Jeg er sikker på at dette er en film som anmelderne IKKE ELSKE, men jeg tror at den almindelige dansker vil tage rigtig godt imod filmen. Jeg syntes at der er nogle gode grin, og underholdningsværdien i filmen er høj. Der bliver taget pis på stort set det hele igennem filmen.
Efter min mening er denne film rigtig god aften og weekend underholdning. Humoren igennem filmen er plat, men den er samtidig blandet med en god historie.
Jeg var positivt overrasket over filmen, da jeg havde forventet at den var endnu mere plat. Jeg følte ikke at det var et stand up show som var blevet filmatiseret. Det var rent faktisk en fin gennemtænkt og sjov film.
Alle skuespillerne i filmen klarer det godt og jeg syntes bestemt at det er en film som er værd af tage i biffen for at se.
Selv om det er en sjov film som lægger vægt på humoren, så syntes jeg også at den sætter nogle tanker i gang, når man forlader biografen.
Er du talentfuld?
Ville du “låne” talent fra en anden hvis det var muligt?
Hvordan ville du reagere hvis din partner pludselig fik succes imens du selv styrtede imod afgrunden?

* * * * *

Har du været inde og se filmen, så fortæl mig gerne om dine tanker 🙂 
 
 
//Simse