Say yes to the dress

Nu blev det min tur til at føle at jeg var med i TV programmet “Say yes to the dress”

Jeg havde sat en helt dag af, sammen med min mor, svigermor, bedste veninde og min dejlige kusine for at kigge på brudekjoler. Dagen var planlagt til at vi skulle starte kl. 12 i Casa Lezar i København, spise frokost efter dette besøg og videre til endnu en forretning kl. 15.00. Vores hjørne hos Casa Lezar

Vi tog af sted i en fyldt bil og hyggede allerede på vejen der ind. Det var en skøn stemning og alle var glade. Vi fandt en parkeringsplads og regnede ud hvor længe vi skulle holde der osv.  Der er afsat 1,5 time når man booker en tid, så vi vidste nogenlunde hvor lang tid vi skulle holde der.

Vi kom ind i Casa Lezar på Frederiksborggade og blev mødt af en sød ekspedient som hed Mette. Vi gik oven på, og vi blev placeret i et rum fyldt med smukke kjoler. Både brudekjoler og alm. festkjoler. Der var flotte ting over alt og det var så svært at holde fokus.

Mette serverede noget at drikke til os alle og vi gik igang med at tale om ønsker og drømme. Lynhurtigt var vi på rette spor af kjole og stil som jeg ønskede. Jeg prøvede et par kjoler i samme stil, men med forskelligt pynt, udskæringer mm. Det var så fedt at man kunne prøve en masse forskelligt for at se hvad der klæder en, og hvad der ikke var lige så godt mm. Mette kom også et par gange med kjoler lidt uden for det jeg selv havde forventet, og dette fungerede super godt, fordi det gjorde en endnu mere klar på om man var på vej den rette vej eller ej. Brudekjole himlen hos Casa Lezar

Det var super svært, for der var bare så mange smukke kjoler og man kunne lynhurtigt blive forvirret og usikker på det hele. Men som tiden gik blev vi også mere og mere bevidste om at der var rigtig mange muligheder for ændringer på kjolerne. Mette fortalte at hun også er uddannet skrædder, så det gjorde det hele meget lettere når snakken faldt på ændringer.

Jeg prøvede en masse forskelligt, men jeg blev ved med at kredse om 2 helt specielle kjoler. Så da den 1.5 time var gået sagde jeg til Mette at jeg gerne lige ville tænke over det, sove på det osv. Så hun gik ind på kontoret for at skrive de to navne ned. Da hun lige var gået og jeg lige fik vendt mine tanker mm. med de andre. besluttede jeg mig lynhurtigt for at den ene kjole var den helt rigtige. Jeg havde ikke brug for endnu flere valgmuligheder. Jeg havde fundet min drømme kjole i den første butik jeg overhoved besøgt.

Det føltes helt rigtigt og mavefornemmelsen var helt i top. Jeg skyndte mig ud på kontoret og fortalte at jeg havde besluttet mig. Mette blev helt vildt glad på mine vegne og hun syntes at det var den helt rigtige beslutning, da der også var den hun syntes klædte mig bedst.

Kan man finde sin kjole i den første butik?

Jeg er virkelig selv super overrasket over at det hele gik så stærkt. Jeg havde forventet at jeg skulle ind i mange butikker og prøve mange forskellige modeller osv. men jeg var bare helt overbevist om at det skulle være LIGE den kjole. Til dem som har spurgt har jeg også fortalt at jeg skulle ind i de og de butikker inden jeg besluttede mig. Men sådan var det åbenbart ikke. Det skulle bare være DEN kjole.

Jeg kan ikke vise jer billeder af den endelige kjole, da der jo er nogle (specielt en) som ikke skal se den inden brylluppet.  Men jeg glæder mig til den kommer hjem i mine mål, og til vi får lavet de ændringer som vi har aftalt på kjolen.

Efter kjoleprøvning kommer Café hygge! hygge efter brudekjole valg med de bedste

Efter jeg havde købt min kjole kunne jeg slappe af. Men jeg var samtidig helt oppe og køre over at jeg havde fundet min kjole, at det hele gik så hurtigt og at det hele bare føltes så rigtigt.

Vi kørte nu fra indre Nansensgade til Valby hvor vi ville have noget lækkert mad på CAFE CIRÉ. Maden var som altid dejlig på cafeen og vi fik hygget, grinet og sludret en hel masse.

Det var en skøn dag i selskab med nogle af de mennesker som betyder allermest for  mig.  Jeg er så taknemmelig for at de ville dele denne dag med mig og være en del af hele denne del af eventyret. Jeg sendte dog en lille tanke til min elskede mormor som jeg er sikker på sidder oppe i himlen og følger med i alt hvad der foregår i vores liv, og ikke mindst i alt hvad der sker her omkring brylluppet. Jeg ved også at hun ville elske den kjole jeg valgte for den var bare HELT rigtig.

Der kommer meget mere om mine/vores forberedelser, så jeg håber at I følger med der ude, og syntes at det er sjovt at følge lidt med på sidelinjen.

//Simse