Når en bog fanger

Jeg er normalt ikke bodtypen. – Indrømmet

Det er svært for mig at blive betaget af en bog, jeg er generelt meget bedre til film. Der får jeg det hele serveret på et sølvfad.

Jeg ved at alle læsehestene der ude vil tænke at det er meget federe at skabe sig billederne, stemningen osv. selv. Men jeg har bare aldrig været rigtig god til det 🙂

 

Jeg lå her den ene nat og kunne ikke sove. Jeg kiggede rundt i mine forældres soveværelse (Jeg passer hus for tiden)  og jeg kunne enten vælge imellem en masse af min fars Jumbosøger, eller min mors knaldromaner eller krimier.

Tykkelsen på de fleste krimibøger gjorde mig allerede helt bange, så jeg endte med at tage den første og den bedste af min mors knaldromaner.

 

Jeg gad ikke at læse bagsiden, men begyndte bare at læse bogen. – Danielle Steel – Søstre. 

Danielle Steel - søstre

Den startede super fint med en præsentation af 4 meget forskellige søstre. 4 forskellige steder i verden. De kom allesammen hjem til 4 juli som var en højt elsket tradition i deres familie.

Jeg læste og læste og bedst som jeg syntes det var lidt for sukkersødt ramte en tragedie hele familien. BANG – Bogen var igen og jeg havde nu endnu svære ved at lægge den 🙂

 

Det er absolut sjældent at jeg bliver fanget af en bog. Eller har den fornemmelse af at jeg ikke vil slippe den igen, men denne bog har gjort et eller andet.

Jeg er stadig igang med bogen og jeg skal nok give min samlet vurdering og mening som den når jeg er færdig  🙂

 

Jeg læser så lidt bøger at jeg ikke ved HVAD det er som fanger mig i denne bog, men jeg syntes det er dejligt når det endelig sker.

 

Hvad skal der til før en bog fanger dig ?

 

//Simse