I filmens fodspor

I filmens fodspor <3

Efter mit sidste indlæg om locations fra danske film, er jeg blevet opfordret til at lave mere af den slags. Derfor kommer der her endnu et indlæg.
Denne tur er dog fra sidste år, hvor vejret var et helt andet end i øjeblikket.
Jeg elsker danske film og derfor vil jeg gerne dele disse gode minder med jer andre.

Landsbylægen – 1961

 Dette er stedet hvor mange af scenerne i starten af filmen er optaget. Det er her komtessen (Hanne Borchsenius) holder i sin flotte sportsvogn og her hvor der bliver sladret lystigt i den lille by.
 I denne gade ser vi flere af filmes store skuespillere. Ebbe Langberg, Ghita Nørby, Malene Schwartz osv.
Når man kender location godt vil man opdage i filmen, at Ebbe Langberg går fra Torvet og ud på denne gade, og når der klippes til scenen på gaden, går han faktisk imod torvet igen.
Dette er ikke noget som man lægger mærke til i filmen, kun noget man opdager når man er nørd -Som mig 🙂
 Endnu et billede fra den benyttede gade, denne gang taget ned imod torvet.
Hvis du sidder og får lyst til at se mere kan jeg anbefale denne lille video:
Denne film er bestemt også værd at se eller gense, hvis man har en kærlighed til danske film.

Hotellet – 2000-2002

 Dette er nok fra en serie som ikke alle kender til.
Serien er om Familien Faber, som ejer og driver et hotel og har gjort det længe.
Der sker underlige ting på hotellet. Det er ikke kun de besøgende som sørger for arbejde på hotellet. Det er noget andet helt galt. Det hele er blandet med hemmeligheder, familie opgør osv.
Bestemt en serie som jeg vil anbefale at se. Den er i 60 afsnit og jeg kan huske at jeg bare satte det ene afsnit på efter de andet da jeg gik i gang med at se serien.
Der findes ikke nogen klip på Youtube, men den kan købes her:

Nyhavn 

 Nyhavn er et sted i København som er blevet brugt rigtig meget til location. Der er en lang række film som er optaget her.
Der kan nævnes: Nyhavn 17, Min kone fra Paris, Peters Landlov, Nyhavns glade gutter og afsnit af Huset på Christians havn.
Et lille sjovt klip i relation til Huset på Christians havn, da jeg ikke kan finde de konkrete afsnit i Nyhavn:

Rundetårn

Denne skønne bygning er også benyttet til mange danske film.
En tur rundt i København bliver altid lidt bedre hvis man kæmper sig op igennem det fine tårn. Man bliver belønnet for sine anstrengelser så snart man ser ud over Københavns smukke tage.
“Det var på rundetårn” er nok den flest kender til så her er et lille link:

Anja og Viktor 2 – Kærlighed ved første blik 2

Dette er bygningen hvor Anja og Gitte får en lejlighed inde midt i byen. Viktor syntes at det er underligt at de  nu flytter ind til byen, men Anja er begyndt at blive mere voksen.
Hvad Viktor ikke ved er at hendes ekskæreste Peter bor på toppen, og det er ham som har skaffet dem lejligheden. Dette kan Viktor ikke overskue så han søger jobbet som Visevært i ejendommen, og flytter dermed ind i kælderen.
Skøn film, Skøn historie, Skønne skuespillere.

Borreby herregård – Baronessen fra benzintanken – mm. 

Her er filmen “Baronessen fra benzintanken”- 1960  optaget, som nok den mest kendte film fra denne location. Det er her hvor Ghita Nørby bliver baronesse, og det er netop dette gods som hun i filmen er den eneste arving til.
2 sjove klip som er værd at se.
Yderligere er “Historien om Hjortholm”, “Kongeligt besøg” og “Gøngehøvdingen” også optaget på denne location.
 Netop dette sted er meget tydeligt med i Gøngehøvdingen.
På vejen ud fra slottet kom denne fine bus kørende. Passede perfekt ind i den gamle tid som jeg går i fodsporene af og som jeg er på vej videre for at finde mere af <3
Kommenter gerne på dette indlæg, så jeg ved hvad du på den anden side af skærmen tænker <3
Tak fordi du læste med

//Simse