DIY – julepyntet glaskrukker

Idag havde jeg sådan lyst til at sprede julestemingen rundt i hele huset.

Jeg syntes at der er meget julepynt og stemning i min stue, men jeg mangler lidt i andre rum.

Derfor var jeg idag på jagt efter enkle projekter som kunne sprede julestemning i andre rum her hjemme.

 

Igår var jeg forbi søstrene grenes og der købte jeg to små glad bøtter til 6,90 kr. og 9,90 kr. Disse ville jeg julepynte, så de kunne stå på badeværelset og afgive stemning. Jeg besluttede hurtigt at jeg ville bruge dem til vatpinde og hårelastikker  men jeg er sikker på at man kan bruge disse bøtter til MANGE andre ting.

DIY glas beholder til vatpinde og elastikker

De er super simple at lave og temaet behøver ikke at være jul – men i denne tid syntes jeg at det er det eneste rigtige 🙂

 

Du skal bruge:

Glaskrukker

Bånd / gavebånd

Gran – eller andet grønt du har i haven

(eller du kan finde i området 😉 )

(evt. en saks)

DIY pynt glas til vatpinde mm.

Det er utroligt simpelt og i stedet for gran, kan man hænge små keramik figurer på, glaskugler eller noget helt andet.

DIY glas til opbevaring Først binder du båndet på med en enkelt knude. Derefter fjerner du nålene på grangrenens nederste stykke. Du sætter så grenen på i den næste knude og nu er du færdig og klar til at opbevare dine elastikker, vatpinde, rundeller, makeup eller noget helt andet, på en hyggelig og julet måde.

Disse glaskrukker er små og er købt med det formål at opbevare ting på badeværelset. Men du kan sagtens købe større krukker og pynte dem også. Her i kunne du så lægge hjemmebagte eller købte småkager, julekonfekt eller noget helt andet og give dem væk i julegave, til værtindegave, i stedet for et julekort osv.

Jeg håber at jeg har kunnet inspirerer dig til at pynte på en enkelt og meget billig måde i dit hjem.

Hvis du kaster dig ud i et projekt efter du har læst dette indlæg vil jeg meget gerne se dit resultat på Facebook, Instagram eller Twitter.

du kan bruge #inspirationbysimse så jeg kan se dine resultater 🙂

Tak fordi du læste med <3

//Simse