At komme hjem fra bryllupsrejse og vide at der har været ubudne gæster

Vi blev gift d. 1. August og rejste på bryllupsrejse næsten lige efter så vi VIDSTE at folk ville have GOD tid til at lave bryllupsløjer i vores hus. Vi overvejede at sørge for at alle nøglerne var forsvarligt gemteller med os på ferie, men min svigermor har en nøgle og hun passede hus, postkasse og blomster imens vi var væk og derfor syntes vi at det var en umulig opgave. Samtidig blev vi enige om at det vist nok var en form for tradition og at den del af gamet ligsom følger med til at blive gift 🙂

BryllupsløjerDagen for vores hjemkomst kom og vi havde kørt fra Paris og til Dk i en omgang og havde siddet godt og vel 13,5 time i bilen. Da vi ramte Danmark skulle vi lige forbi mine forældre og hente vores hund, og snakke lidt om turen osv. Der hele resultere i at vi ikke kommer hjem samtidig men at Danni kommer hjem før mig ( med mig i telefonen) meget sent om aftenen. Jeg kan høre at det er slemt, men vores samtale slutter med at jeg får af vide at det skal ses, så han bare vil sætte sig og vente på mig. Jeg sidder i bilen på vej hjem og tænker – WOW hvor slemt kan det være. Er der ting over alt. Er der noget der er gået i stykker, Osv. Da jeg kommer hjem kan jeg se at der hænger A4 papir i hele døren med billeder af Eksorcisten og Pennywise the clown over alt.

Bryllupsløjer Jeg åbner døren og går ind. Jeg kan slet ikke se Danni for toiletpapir, skeletter, fake spindelvæv mm. Der var virkelig ting over ALT i vores hjem. Alt hvad der stod på hylderne og hang på væggene hang på hovedet, stod omvendt eller bare var skævt. Wow der var noget at se til. For at komme op på førstesalen skulle vi lige fjerne 100 kopper fyldt med vand og da vi kom der op sluttede overraskelserne ikke. Der var ris i HELE vores seng og mine stiletter lå spredt ud over det hele. Hovedpudebetrækkene var også fyldt med ris og lige meget hvad man rørte ved så sagde det en meget “fin” rislende lyd af ris som ramte trægulvet. Jeg gik rundt og smilede under hele turen. Det er nogle meget kreative venner vi har 😉 Toilettet var også medtaget efter besøget, toilettet var pakket ind i film, og spejlet på vægen over vaskes var taget ned og erstattet af et billede af Eksorcisten og så hang der igen toiletpapir over alt.

Efter at have taget billeder rundt omkring i lejligheden gik vi igang med at rydde op. Vi startede i underetagen og tog alt toiletpapir, billeder osv. ned og så smed vi det hele oppe i køkkenet. Imens vi fjernede papir osv. hængte vi også tingene rigtigt igen, fik vendt tv’er, pakket fjernbetjeningerne ud osv. Det gik faktisk ret hurtigt og så var der bare ALT det andet. Lige meget hvor man så hen var der nye ting som skulle fjerne osv. Når vi åbnede skabene hang der endnu en Pennywise eller en Eksorcisten, når man tændte for vandet kom der grønt og blåt vand ud osv.  Jeg gik og syntes at det hele var meget sjovt, men Danni syntes ikke det var SPOR sjovt. (det var også ham som havde kørt hele vejen hjem og ikke mig) Vi fik ordnet en del inden vi skulle i seng. Da vi nåede her til var vi ret trætte, så det skulle bare gøres hurtigt med at få risene ud af sengen, så jeg kastede alt på gulvet og fik de fleste ris ud af sengen, så vi komme komme i seng så vi var friske til en oprydningsdag dagen efter.

Nu skulle der støvsuges – Jeg ved ikke hvor mange KG ris jeg har støvsuget op, men det var bestemt ikke småting. Der var som sagt  ris over alt, i sofaerne, i alle vores sko, lommerne på jakkerne, mange køkkenskuffer osv. Men jeg gik og sagde til mig selv under hele oprydningen at alle de riskorn som jeg fik op, ikke kunne komme igen, og så gik det hele egentlig meget fint. Vi fik ordnet det meste – men nej der er stadig ris hist og pist og det vil der nok være i LANG tid fremover.Wunderbaum bryllupsløjer
Undervejs i oprydningen finder Danni en Wunderbaum og det forklare nu den lugt som vi også havde fornemmet i soveværelset dagen før, så nu gik jagten på at finde dem allesammen. Vi endte med at finde 3 stk. som var gemt rundt omkring i vores hus.  Vi ved ikke om der er flere overraskelser gemt rundt omkring, men vi opdager det jo nok når vi kommer igennem hele huset på et tidspunkt 🙂

Jeg kan se forskellige steder på nettet at folk ofte er meget imod denne form for bryllupsløjer men ærligt talt, jeg syntes at det hører med og det betyder bare at vi har nogle omkring os som ELSKER os. Så længe der ikke er ødelagt noget, eller folk har gjort virkelig slemme ting som kan genere en i LANG tid, så syntes jeg at det er en del af det. Vi har også snakket om at det egentlig var et maget fint punktum for en fantastisk måned, med bryllup, bryllupsrejse og hjemkomst. Dog glæder vi os til at vi en dag kan gøre gengæld hos nogle af dem som har været med i vores hus.

Her kommer lige lidt billeder fra hele huset 🙂 og TAK for det sidste punktum på vores fantastiske måned til jer som har været forbi – I ved selv hvem I er 😉 

Mit bedste råd

  • til jer som skal giftes og måske oplever det samme som os – Smil og grin af det og husk at det ofte er gjort af folk som elsker jer.
  •  til andre som skal lave bryllupsløjer gives også – men så må i skrive til mig privat, for jeg vil helst ikke afsløre alle mine tanker og ideer til den dag det bliver mig som skal have en fest i andres hjem  🙂 Men når man selv har været udsat for det ved man hvad der virkelig fungerede og hvad der ikke rigtig gjorde + man får en masse nye ideer til PAY BACK <3

 

// Simse